Når et forbund har krav til det at være en klub og/eller forening så vil der ofte være et bud på hvad standardvedtægterne skal omfatte.
Som et praktisk eksempel anvendes her Dansk Backgammon Forbund www.dbgf.dk så vi tager en tur ind i forbundets standardvedtægter for klubber som findes tilgængeligt her:

Vedtægter for Backgammon Klubber
§1 Navn
- Klubbens navn er _________ Backgammon Klub.
- Klubbens hjemsted er ________.
§2 Formål og organisation
- Klubbens formål er at fremme interessen for, udøvelsen af og viden om backgammon i _________ og omegn. Det er herunder klubbens formål at organisere og administrere backgammon arrangementer, foranstalte undervisning og foredrag, samt iøvrigt at tilvejebringe medlemmerne muligheder for at udøve og dygtiggøre sig i spillet.
- Klubben er organiseret som en godkendt klub under Dansk Backgammon Forbund.

Vi ser nu nærmere på en række af de praktiske ting angivet i vedtægterne for en Backgammonklub.
§2.2: Klubben er organiseret som en godkendt klub under Dansk Backgammon Forbund.
=> Så forbundet skal godkende klubbens vedtægter.
§3.4: Klubben skelner mellem A-, B- og C-medlemmer:
=> Der er mulighed for samt opfordring til at etablere forskellige medlemskategorier. I kategori B og C åbnes der op for at have medlemmer som er tilknyttet andre klubber og medlemmer som ikke er medlemmer af forbundet.
§5.1: Klubbens arbejde ledes af en bestyrelse på indtil 7 medlemmer, der vælges på en generalforsamling.
=> Det er et højt krav i forhold til hvad der ofte ses med 5 medlemmer.
§5.2: Bestyrelsen, der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen, vælger ved afstemning blandt sine medlemmer en formand, en næstformand, en sekretær samt en kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden.
=> Der vælges 4 pladser i bestyrelsen. De 2 poster som tegner klubben er som regel klubbens formand og/eller kasserer.
§7.2: Klubbens regnskabsår løber fra den 1. november til den 31. oktober.
=> Det er en interessant periode da klubbens virkeår samt kontingentperiode følger kalenderåret.
§7.3: Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af en, uden for bestyrelse af generalforsamlingen valgt revisor.
=> Det stiller dermed krav til gennemskuelighed.
§7.4: Revisor og evt. revisorsuppleant vælges på generalforsamlingen et år ad gangen.
=> Det skal ordnes på generalforsamlingen.
§8.2: Den årlige ordinære generalforsamling afholdes i perioden 15. november til 15. december.
=> Lidt sjov tidspunkt, men det følger den skæve regnskabsperiode. Hvis regnskabsåret ændres så kunne generalforsamlingen passende ligge i februar og/eller marts.
§8.4: Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden ved bekendtgørelse enten i Dansk Backgammon Forbunds medlemsblad eller i en af klubben udsendt meddelelse til medlemmerne med mindst 14 dages varsel. Indkaldelse skal tillige sendes til Dansk Backgammon Forbund med samme varsel.
=> Så 14 dages varsel og forbundet skal være orienteret.
§8.3: Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes, når mindst 20% af medlemmerne eller bestyrelsen i Dansk Backgammon Forbund, med angivelse af dagsorden, skriftligt overfor bestyrelsen forlanger det. I sidstnævnte tilfælde skal afholdelsen ske senest 1 måned efter begæringens fremsendelse.
=> Så mulighed for at indkalde til ekstraordinær generalforsamling fx hvis generalforsamlingen ikke er afholdt i rette tid.
§8.7: På den ordinære generalforsamling er følgende punkter obligatoriske:
- Bestyrelsen aflægger beretning om klubbens virksomhed det forløbne år.
- Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.
- Fastsættelse af følgende års kontingent.
- Eventuelle indkomne forslag behandles.
- Valg af bestyrelse.
- Valg af revisor og evt. revisorsuppleant.
- Evt.
=> Det er så de punkter som skal gennemgås på en ordinær generalforsamling eller den ekstraordinære generalforsamling hvis der ikke rettidigt er afholdt en ordinær generalforsamling.
§8.10: For at afgive stemme på generalforsamlingen kræves personlig nærværelse, eller behørig fuldmagt, som for at have gyldighed skal være meddelt bestyrelsen skriftligt senest 8 dage før generalforsamlingen.
=> Det er det som gælder for stemmeafgivning.
§9.1: Til ændring af klubbens vedtægter kræves mindst 2/3 majoritet af de på generalforsamlingen afgivne stemmer. Vedtægtsændringer skal godkendes af Dansk Backgammon Forbund.
=> Hvis der skal ændres i vedtægterne så skal de godkendes af forbundet.
§11.1: Klubben forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller næstformanden. Klubben hæfter kun for sine forpligtelser med den klubben til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler hverken klubbens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
=> Der skal være styr på alle udgifter som skal være tilstrækkeligt godkendt.

Sammenfatning
Hvis der ønskes deltagelse i holdturneringen hos Dansk Backgammon Forbund som er et af forbundets primære aktiviteter så kræver det at et tilmeldt hold er tilknyttet en klub som skal være medlem af forbundet og have nogle vedtægter samt retningslinjer som opfylder kravene fra Dansk Backgammon Forbund. Og forbundet skal godkende og være orienteret om alle ændringer.
Næste blog
I næste blog 003 / 2022 ser vi nærmere på hvordan en klub kommer i gang med at afholde generalforsamling og/eller ekstraordinær generalforsamling.
Recent Comments