FAQ
Jeg vil etablere en forening. Hvad er de første skridt?
Det første skridt i etableringen af en idrætsforening er at lave vedtægter for foreningen, herefter indkaldes til en stiftende generalforsamling med vedtagelse af vedtægter og valg af bestyrelse. Dernæst skal foreningen registreres med CVR-nr. Se vores webinar og online-kursus om etablering for at få en udførlig handlingsplan.
Hvordan får vi adgang til lokaler?
De fleste indendørs faciliteter er kommunalt ejede. I skal derfor søge jeres kommune om at få tildelt lokaler. Ofte er det en god idé at deltage i kommunens facilitetsudvalgsmøde.
Hvordan med økonomien?
Et årligt regnskab skal afleveres (i vedtægterne skal I have beskrevet regnskabets periode, typisk følger det kalenderåret) til kommunen. Der er mulighed for medlemstilskud, hvordan og hvor meget vil afhænge af jeres kommune.
Hvordan kommer vi i gang med stævner og konkurrencer?
Undersøg hvilke andre foreninger der findes inden for jeres idrætsgren. Hvor er de aktive? Typisk vil foreningerne være organiseret i en eller begge af de to store specialforbund, DGI og DIF. Hvis ikke der allerede er arrangeret stævner eller konkurrencer inden for jeres felt, kan I med fordel selv stable noget på benene. Her er det vigtigt med et godt samarbejde med de andre foreninger, da der skal være opbakning og tilslutning til arrangementet.
Hvad omfatter profilanalyse?
Sommer Consulting Data har en baggrund indenfor statistik og profilanalyse. Med denne viden kan en profilanalyse, der tager udgangspunkt i jeres medlemmers bopælsadresse, give et godt indblik i befolkningssammensætningen i jeres lokalområde. Analysen kan give adgang til nyttig viden i forhold til at tiltrække nye medlemmer, og kan således give potentiale til at udvikle jeres forening. Læs mere her
Hvilke specialforbund er relevante for os?
DGI (tidligere Danske Gymnastik & Idrætsforeninger) er hovedorganisation for flere end 7.300 lokale idrætsforeninger der tæller 1,73 millioner idrætsudøvere (år 2016). DGI blev dannet i november 1992 som en sammenslutning af de to gamle, folkelige idrætsorganisationer De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU) og De Danske Skytte- Gymnastik- og Idrætsforeninger (DDS&I). Læs mere her
Danmarks Idrætsforbund (eller DIF) er en samlende organisation for både elite- og breddeidræt og/eller sport på foreningsniveau i Danmark DIF er også ansvarlig for den danske deltagelse ved de Olympiske Lege som Danmarks Olympiske Komité (National Olympic Committee and Sports Confederation of Denmark). Læs mere her
Har du stadig spørgsmål?
Adresse
Sommer Consulting Data ApS
Bygmestervej 55
2400 København NV
CVR: 40687866